Få vores nyheder på mail

​Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp indgår ny partneraftale

Pressemeddelelse   •   Okt 30, 2018 14:58 CET

I 2015 samlede Salling Groups kunder og ansatte næsten 610.000 kroner ind til ofrene for de store jordskælv i Nepal.

Gode erfaringer får Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp til at fortsætte katastrofesamarbejdet.

Når katastrofer rammer, og mennesker mister alt og har brug for hjælp for at overleve, vil mange i Danmark gerne træde til og støtte.

Salling Group, landets største detailhandelsvirksomhed, har mulighed for at gøre det nemt for kunderne at give en hjælpende hånd gennem sine mere end 620 butikker. Derfor har koncernen besluttet at fortsætte samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp om at lave katastrofeindsamling til mennesker, der befinder sig i den værst tænkelige situation.

For os er det helt naturligt at bakke op i fællesskab med vores kunder, hvis en katastrofe rammer. Og vi er glade for at kunne forlænge aftalen med Folkekirkens Nødhjælp, som yder et vitalt og anerkendelsesværdigt arbejde,siger ansvarlighedsdirektør i Salling Group, Jonas Schrøder.

De næste tre år vil butikkerne i Salling Group eller en eller flere af kæderne Bilka, føtex og Netto, stormagasinerne Salling og franchise-kæderne Starbucks og Carl’s Jr. derfor fortsat være klar til at samle penge ind til Folkekirkens Nødhjælps humanitære arbejde i katastrofesituationer. Det kan ske ved opstilling af indsamlingsbøsser, salg af donationskort ved kasselinjerne og mulighed for at støtte via MobilePay og sms.

”Vi er meget glade for, at vi kan videreføre det gode samarbejde med Salling Group. Med aftalen fortsætter vi et beredskab, så vi kan trykke på knappen og rykke hurtigt ud, når store katastrofer rammer. Og vi kan nå ud til rigtig mange mennesker gennem Salling Groups mere end 620 butikker,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.'

Fakta om samarbejdet

Salling Group (tidl. Dansk Supermarked) har støttet flere af Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsatser. Senest samlede kunder og ansatte næsten 610.000 kroner ind til ofrene for de store jordskælv i Nepal.

Herudover samarbejder Folkekirkens Nødhjælp og Salling Group om

  • Genbrugscontainere ved Bilka og føtex, hvor kunderne har mulighed for at donere deres brugte tøj og sko til Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker. Derudover donerer Bilka tøj og sko, som ikke bliver solgt i varehusene.
  • Levering af overskudsvarer til Folkekirkens Nødhjælps tre Wefood-butikker, der drives af frivillige, og som sælger overskudsvarer, der ellers ville være blevet smidt ud
  • - ligesom Bilkas kunder og ansatte gennem flere år har støttet sundheds- og ernæringsprojekter i det fattige afrikanske land Malawi.

Flere oplysninger

Jonas Schrøder, ansvarlighedschef i Salling Group, tlf. 2164 0770
Kenneth Kamp Butzbach, engagementschef i Folkekirkens Nødhjælp, tlf. 2969 9120

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens nødlidende i kampen for et værdigt liv.

Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke og arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.